• MENU >>
• Weblog
• Om Junioreliten
• Hall of Fame
• Arkiv
• RSS Feed

 Så blev guldmedaljen generobret.

I går var det så tid til langdistance. På denne distance havde jeg jo en guldmedalje fra sidste år at forsvare, og hvor ville jeg bare gerne gøre det. Selvom jeg så gerne ville lykkes på denne distance, var jeg faktisk ikke så nervøs inden start. Det kriblede lidt i maven, men sådan skal det jo være, når man står til en vigtig konkurrence.

Jeg kom rigtig godt i gang med løbet, hvor jeg tog mig tiden til at komme ind på kortet. Efter lidt tid begyndte jeg at føle mig rigtig træt, og jeg havde ikke rigtigt et ekstra gear ude på stierne. Jeg kom til at tænke meget over det, og jeg lavede en halvminuts fejl på post 8. Jeg fik så fokus over på det vigtige igen, nemlig teknikken. Fysikken kunne jeg jo ikke gøre så meget ved andet end virkelig at prøve at presse på.

 

Efter anden publikumspassage begyndte jeg igen at miste koncentrationen, men jeg fik hanket op i mig selv, inden jeg fik lavet en større fejl. På den sidste runde gik teknikken faktisk rigtig godt, og jeg følte, at jeg fik presset det sidste ud af kroppen. Jeg mistede dog noget tid til sidsteposten, fordi jeg begyndte at følge snitzlingen den forkerte vej.

 

Egentlig havde jeg slet ikke et perfekt løb på langdistancen, men jeg formåede at holde hovedet koldt, hver gang det var ved at gå galt. Jeg lavede ingen større fejl, men jeg holdt mig hele tiden på den sikre side, og det kunne virkelig betale sig på en dag, hvor der blev lavet meget store bom i skoven.

Jeg er så utrolig glad for min guldmedalje, og jeg er stolt over at kunne holde nerverne i ro og hovedet koldt på en dag, hvor jeg virkelig ønskede at præstere godt.

 kommentar (0)

 JWOC-sprint

 

Guld på sprint! Starten på JWOC-ugen kunne ikke være bedre for os danskere, hvor det blev til to guldmedaljer, en podieplacering og yderligere to top 10 placeringer.

Den ene guldmedalje stod jeg så for. Inden starten glædede jeg mig rigtig meget. Nervøsiteten var på et passende niveau, og benene føltes rigtig gode. Da jeg stod i startboksen mærkede jeg virkelig, at det var JWOC, jeg stod til, og ikke bare et tilfældigt b-løb i Danmark. En landsholdskammerat startede nemlig tre minutter inden mig, og da hun startede, kunne jeg høre et brøl fra stævnepladsen. Jeg lukkede øjnene og gjorde mig helt klar til selv at blive modtaget på denne måde.

Så gik starten.

 

Det var super fedt at komme forbi stævnepladsen på vej til startpunktet. Publikum var virkelig helt oppe og køre. I starten var jeg lidt usikker, men jeg kom hurtigt ind i en god rytme, hvor jeg var på forkant med orienteringen, kiggede op og så de detaljer, jeg orienterede efter.

Et stykke henne på banen havde vi nogle korte stræk, hvor vi løb mellem hække og bede. Her havde jeg svært ved at være på forkant, og jeg måtte stoppe op og læse kortet. Jeg fandt dog hurtigt ind i rytmen igen.

 

I mål vandt jeg klart med 24 sekunder. Nærmest hele vejen rundt på banen lykkedes det for mig at være på forkant med orienteringen, så jeg ikke fik løbet mig selv ind i nogle fælder. Jeg fik også taget nogle gode vejvalg. Jeg følte dog ude på banen, at jeg var lidt for langsom til at tage dem, men det kunne helt sikkert betale sig, og derfor står jeg øverst på skamlen i dag.

Guld på sprint! Det føles virkelig godt.

 kommentar (0)

 Nu er JWOC 2010 nærmest i gang.

Sammen med resten af det danske landshold har jeg siden torsdag middag været på Aalborg kaserne, for at lægge den sidste hånd på forberedelserne til JWOC. Lørdag var vi ude og løbe modelevent til lang, hvor vi løb på en del af svinkløvkortet. Terrænet var ikke helt, som vi havde forventet. Det var en del tættere og med mere underbevoksning. Det var hårdt at løbe i, og dette skyldes måske også varmen og den høje luftfugtighed. Alligevel var det fedt at være ude at løbe i det mest relevante terræn.

I dag blev vejret mere ”løber-venligt”, og vi var til modelevent på sprintdistancen. Modeleventet foregik i en del af universitetsparken, så det kunne jo ikke blive mere relevant. Vi løb nogle o-intervaller, og det var super fedt. Kortet var detaljeret med en masse passager mellem bygningerne. Det var svært at holde høj fart, fordi man skulle læse så meget.

Efter træningen er jeg virkelig begyndt at glæde mig til sprinten i morgen. Jeg håber, terrænet bliver mindst lige så fedt med nogle udfordrende baner. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig godt.

I aften går JWOC så rigtigt i gang med åbningsceremoni inde i Aalborg. Nervøsiteten og spændingen kommer også langsomt krybende, så jeg kan rigtig mærke, at vi snart for alvor er i gang med JWOC. Det bliver fedt!

 kommentar (0)

 nu er jeg verdensmester!

Nu er det dagen efter langdistancen, og jeg har efterhånden fået fordøjet gårsdagens oplevelser. Alligevel kan jeg ikke helt forstå, at jeg nu i et helt år kan kalde mig for regerende verdensmester på den lange distance.

Da jeg i går tog med bussen til start, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg om aftenen skulle stå med en guldmedalje om halsen. Jeg vidste godt, at jeg med et rigtig godt løb kunne komme på podiet. For at få det gode løb skulle jeg løbe virkelig godt teknisk, vidste jeg. Derfor var min plan, at være sikker på teknikken og lade farten komme, når min teknik ville tillade det.

Da jeg startede min opvarming i går, stod det ned i stænger og det lynede og tordnede. Det var rigtig koldt at varme op, og min motivation faldt et hak. Jeg følte ikke rigtigt, at det var en vm-konkurrence, jeg skulle ud og løbe. Vejret og min motivation vendte dog, da der ca. var 10 minutter til, at jeg skulle ind i startboksen. Regnen stilnede af, og solen kom frem. På samme måde kom min lyst og motivation frem, og jeg glædede mig virkelig til at få kortet i hånden.

Endelig stod jeg så på startstregen, og uret talte ned. Det sidste bib lød, og jeg løb ud på langdistancen.

Den første post fik jeg sikkert, hvor jeg stille orienterede mig frem for at komme godt ind på kortet. Det næste stræk var forholdsvist langt, og jeg skulle løbe på kompasset op mod en stor saddel. Her skulle der bare kæmpes på. Jeg opdagede, at jeg havde fået en bobbel i mit kompas og skiftede det derfor ud med det andet, som jeg havde siddende i bh'en.

Jeg kom ind i et godt flyd fra starten. Til post 4 var jeg dog lidt usikker, men jeg havde luret, at det var et svært stræk, hvor man kunne bomme meget, hvis man ikke var helt med på kortet. Halvvejs på strækket havde jeg ikke helt styr på det, men jeg fik hurtigt rettet op.

På det meste af banen havde jeg et godt flyd, men hvor jeg brugte noget tid ved hver post på at få lagt en god plan. De sidste 5 poster gik rigtig godt teknisk, og der tænkte jeg meget på bare at kæmpe. Ved publikumsposten havde jeg fået af vide, at jeg lå godt med, men jeg vidste ikke, hvad "godt med" var.

Efter 2. sidste posten kæmpede jeg mig op ad en leret strænt og kunne se publikum. Danskerne begyndte at heppe helt vildt. Jeg kunne høre på deres stemmer, at det her var godt. Da jeg kom tæt på dem, fik jeg af vide, at det var guldet jeg løb om. Det var fantastisk at høre, og det gav mig vilje til at kæmpe det sidste. Kort efter jeg var kommet i mål, var det sikkert. Guldet var hjemme!

Det var et super løb jeg havde, dog ikke perfekt. Jeg lavede nogle småfejl, men jeg tror ca. det var et minut i alt. Flere steder brugte jeg sikkert lidt for meget tid på at være sikker, men det viste sig at være det, som kunne betale sig på denne bane. Jeg løb helt, som jeg skulle, og det var en helt fantastisk følelse at lykkes så godt.

Jeg blev fejret super godt atf alle omkring mig, og det var en vidunderlig dag. Og den blev ikke værre af, at Søren og Rasmus T også begge løb helt fantastisk.

 kommentar (2)

 Sølvmedalje på sprinten

Så er jwoc endelig igang, og det var en fantastisk start. Da vi først skulle løbe om eftermiddagen, havde vi en hel formiddag til at gå og glæde os til at komme i gang. Jeg startede sidst i feltet, så jeg havde rigtig meget tid, inden jeg skulle med bussen til start. Da tiden endelig nærmede sig, og jeg skulle afsted fra hotellet, sad jeg og kiggede på de ting, som jeg havde noteret ned om sprinten. Jeg sad helt og kom til at smile, da jeg læste dette, fordi jeg glædede mig så meget.

Jeg stod så endelig på startstregen og skulle i gang med løbet. Da jeg stod der, havde jeg helt styr på min plan, som var at være på forkant og finde et godt flyd, selvom det så betød, at jeg måtte tage toppen af farten.

Jeg fik fulgt min plan super godt og fandt et godt flyd. Jeg stoppede dog op ved nærmest hver post og læste næste stræk, da det var så intenst, at jeg ikke havde tid til at læse forud. Ved posterne fik jeg dog læst strækkene så godt, at jeg havde et super flyd, når jeg først forlod posterne.

Lidt over halvvejs på banen fik jeg en tanke: "Det her går da rigtig godt". Det var et sekund med overskud, og tanken ødelagde ikke min koncentration, som den ellers nogle gange kan gøre. Tanken fik mig til at fokusere endnu mere og have helt styr på teknikken. Det var super godt.

Sidst på banen havde vi en publikumspost, hvor jeg kunne høre danskerne heppe rigtig meget. Jeg vidste dog ikke, hvordan jeg lå, da jeg ikke kunne høre speakeren. Min mor råbte: "Det er en rigtig god tid". Jeg troede dog bare, at det var en positiv mor-kommentar, men det var en rigtig god tid. Og sølvmedaljen var i hus!

 kommentar (0)

 Status fra Göteborg

2 dage tilbage til JWOC-start og vi er endelig kommet til Göteborg. Alle nationerne er ved at være indlogeret, så jeg kan efterhånden føle jwoc-stemningen. Jeg har længe glædet mig til jwoc, så det er fedt at komme her til Göteborg og endelig føle at konkurrencerne er tæt på.

Indtil videre har vi ikke lavet så meget her i Sverige. I går formiddags begyndte vi alle vores rejse til Göteborg, og vi mødtes omkring frokost ved kasernen, hvor alle deltagerne bor. Vi fik pakket lidt ud og slappet lidt af, før vi tog en kort træningstur. Nogle løb intervaller, imens andre fik sig en joggetur. Ellers gik meget af tiden med at få snakket med hinanden og falde til i de nye omgivelser. I dag har heller ikke været nogen stressende dag. I formiddags havde vi en træning i samme terræn, som vi løb mellemdistancetestløb i for ca. 1½ måned siden. Jeg synes, det var vildt fedt at komme ud og få en teknisk træning. Jeg har ikke fået løbet særlig meget o-løb de sidste 2 uger pga. efterskoleafslutning, så det var super at komme ud i et fedt terræn. Jeg trængte lige til at komme ud og prøve min teknik af, og jeg havde heldigvis en god oplevelse. Jeg havde inden træningen bestemt mig for, hvad jeg skulle have fokus på, og dette lykkedes ret godt. Træningen i dag har givet mig endnu mere lyst til at komme ud og løbe konkurrencerne, så det er bare helt, som det skal være.

Resten af dagen har vi bare haft fritid, så vi har god tid til at tænke på konkurrencerne. Jeg synes, at vi har et rigtig hyggeligt hold, hvor alle har det godt med hinanden, så stemningen er, som den skal være. Jeg ser rigtig meget frem til at være sammen med de andre fra landsholdet den næste uges tid. Det bliver en fest!

 kommentar (2)

 Fantastisk start til JEC

Nu er vi endelig kommet til Frankrig efter en meget lang køretur. Vi kørte af sted onsdag kl. 18.00 fra Århus og ankom til den lille franske by Nant omkring kl. 14 næste dag, så vi var undervejs ca. 20 timer. Det var noget der kunne mærkes i kroppen og mange havde ikke fået sovet særlig meget i løbet af køreturen. Jeg var dog lige kommet hjem fra en vandretur i Thy med min efterskole, så jeg var godt træt og havde ikke mange problemer med at sove. 

Efter vi havde fået en god frokost på hotellet kørte vi ud til modelevent. Det var et super fedt terræn, som var meget teknisk krævende. Jeg havde selv nogle problemer i starten og følte slet ikke, at jeg havde noget flyd i orienteringen. Jeg fik så stoppet op og taget fat i mig selv. Jeg stoppede op ved hver post og planlagde hele strækket helt igennem. Det gav mig et godt flyd, og efter lidt tid kunne jeg planlægge fremad. Det var rigtig rart, og jeg begyndte at føle mig klar til sprintdistancen næste dag.

 

 

Efter en dejlig nats søvn i en rigtig seng stod sprinten for døren, også bogstavelig talt. Vi skulle nemlig løbe i den samme by, som vi boede i, og sidsteposten og stævnepladsen var lige uden for vores værelser.

Jeg glædede mig rigtig meget til at komme ud og løbe, men jeg var meget spændt på, hvor friske mine ben var. Jeg var jo lige kommet hjem fra en vandretur og havde derfor ikke fået trænet så godt op til konkurrencen. Det viste sig så, at kroppen havde det helt fint, og jeg fik meget fart på. Teknisk havde jeg også et rigtig godt løb. Min taktik var at løbe meget sikkert fra starten for lige at komme ordentligt ind på kortet. Temposkifte vidste jeg også var meget vigtigt. Nogle områder var nemlig detaljerede.

Jeg fik næsten fulgt min taktik med lavede dog en fejl til min etter. Jeg fik byttet om på nogle stendiger, men jeg fandt hurtigt ud af det. Vi havde allerede et langtræk til post 3, og jeg følte ikke, at jeg var kommet ordentlig ind på kortet. Derfor orienterede jeg mig slavisk frem og havde styr på de fleste ting. Da jeg havde styr på det, kunne jeg finde et punkt og så sætte fart på over til det. Resten af banen fik jeg rigtig godt flyd og var på forkant med orienteringen.

Mit løb var super godt og dette resulterede i en 2. plads. Jeg havde slet ikke regnet med at kunne gøre det så godt, så jeg var meget overrasket og glad. Det har været en super dag og en fantastisk start på JEC.

 kommentar (1)

 Godt humør

Det er rigtigt fedt at være sammen med resten af landsholdet her i Australien. Humøret var allerede højt, da vi mødets i Kastrup Lufthavn. Jeg syntes, at det virkede lidt uoverskueligt at skulle ud på så lang en rejse, for hvordan skulle man da få tiden til at gå i så mange timer? Da vi kom ind i flyet, tror jeg, at flere af de andre også havde den samme tanke. Vi var nemlig placeret forskellige steder i flyet. Nogle var placeret alene, men vi fik byttet lidt med nogle andre mennesker, så vi endte med at sidde mere samlet. Det var rigtig dejligt på den lange rejse. Faktisk synes jeg ikke, at rejsen var så slem. Det var egentlig meget hyggeligt at gå rundt og snakke med de andre. Glad og træt var jeg alligevel, da vi langt om længe mærkede den australske jord under fødderne. Vi kørte hurtigt hen til hotellet i Sydney, som vi skulle overnatte på den ene nat.

Da vi efter en lang nattesøvn var blevet friske igen, skulle vi lige have det obligatoriske kulturelle input. Det blev til lidt sightseeing, hvor vi selvfølgelig fik set Operahuset. Der var god stemning i gruppen og det var noget der smittede, som man kan se på billedet. (kig oppe i venstre hjørne)

 

 

Derefter gik turen så til Orange, og jeg glædede mig utrolig meget, for så betød det, at vi snart skulle ud og løbe i en masse fede terræner.

 kommentar (7)