• MENU >>
• Weblog
• Om Junioreliten
• Hall of Fame
• Arkiv
• RSS Feed

 10 dage tilbage

Nu er det for alvor ved at være tid. I dag er der kun 10 dage til, at den største orienteringsbegivenhed for juniorer skydes i gang. Stævnet er begyndt at påvirke hverdagens rytme. Træningsmængden er sat ned og fokusset på den mentale præstation er sat op. Der er jo, som bekendt, ikke længere meget at gøre ved formen. Jeg gør det bedste for at pudse formen af op til mesterskabet, og derudover må jeg blot acceptere det nuværende niveau.

Jeg mangler, ligesom Rasmus Kragh, stadig en eksamen. Religionernes verden venter på tirsdag, hvor jeg forhåbentlig udfolder dem til min egen, lærer og censors tilfredshed. Jeg bruger en del tid og energi på at komme igennem pensum, men jeg føler dog god tid til at restituere og udføre træningerne som planlagt.

Den mentale og tekniske del af præstationen er den, der nu er central i forberedelserne. Vi har arbejdet meget med det i junioreliten i år, hvilket, jeg tror, har været til stor gavn for mange – i hvert fald for mig. Teknikkerne AS (Attack Strategi) og TTS (Taktisk Teknik Stop) føler jeg dog ikke, at jeg behersker til fulde endnu, men jeg har gjort fremskridt. Det er naturligvis en længere proces, og noget de færreste lærer på blot et halvt år.

I år står arrangementet junior-vm meget klarere i mine øjne. Jeg prøvede det sidste år og derudover også NOC og JEC, så jeg har et godt indtryk af hvad, det ”går ud på”. I bund og grund er det selvfølgelig bare at løbe en tur i en skov med kort og kompas, som jeg plejer, men de store mesterskaber fører andet med sig. Dagene er forholdsvis pressede, da man både skal nå at bearbejde dagens konkurrence og forberede sig til den kommende dags.

Hvert døgn er nærmest planlagt i intervaller af halve eller hele timer, hvor faget ”hvile/restitution” naturligvis også er en del af ”skemaet”. Denne livsform er en herlig måde at leve på, fordi vi udelukkende laver det, vi så godt kan lide. Den er dog meget intens – især hvis det hele er nyt for én (som jeg havde det sidste år) og derfor er det rart at have prøvet det nogle gange, så der ikke bruges unødvendig energi til dette.

Ti dage, ti dage … Jo mere jeg mindes om det, jo flere følelser vækkes der. Følelsen af glæde er overskyggende, men derunder lurer også en spændthed og en antydning af nervøsitet. Glæden er dannet af en masse forventninger til hvordan junior-vm’et vil forløbe. Jeg glæder mig til følelsen af at løbe et stort løb, hvor der er kælet for detaljen mht. kort og baner. Det gør det hele lidt federe, og jeg bliver lige dét mere tændt. Glæden kommer naturligvis også af, at jeg skal være sammen med de andre løbere på holdet. Stemningen er her lige tilpas - den er altid god, men også præget af stor seriøsitet. Jeg tror, at stemningen til JWOC bliver perfekt til, at alle har mulighed for at præstere deres bedste.

Jeg glæder mig
Marie Hauerslev

 kommentar (0)

 On the road again

I dag er træningslejren i Orange ovre og vi er på vej mod Dubbo, hvor JWOC finder sted. Vi har igennem den sidste uge finpudset den australske o-teknik, og det er fedt hernede! I Orange boede vi på en kostskole sammen med halvdelen af de andre nationer. Tiden blev selvfølgelig brugt til at træne, men derudover var vi (pigerne) også en tur i swimmingpoolen, i byen for at shoppe iPods og andet. Vi har også haft tid til at lave vores præsentation, hvor pigernes er smuk og ikke mindst anstændig med små fine englevinger og tryllestave. Drengenes var derimod knap så sober, traditionen tro skulle de vise lidt hud.

Alt i alt en rigtig god og lærerig uge. Nu er vi klar til det, det hele gælder om, Junior-VM.

- Marie og Maja

 kommentar (1)