• MENU >>
• Weblog
• Om Junioreliten
• Hall of Fame
• Arkiv
• RSS Feed

 hviledagen venter

Anden dag til JWOC er forbi, og det er med lidt blandede følelser at jeg nu er på vej i seng og ser frem mod hviledagen imorgen.
Sprinten i går gik for mit vedkommende godt, dog havde jeg gerne set mig selv lidt højere på resultatlisten, ift den rigtig gode følelse jeg havde da jeg kom i mål. Sådan er det nu en gang, og det ændrer jo ikke på at jeg stadig er  glad for min egen præstation. Derudover gør det jo ikke humøret dårligere at Ida efterfølgende tog en forrygende sølv og Søren en 5. plads - ikke langt fra metallet.
I dag stod den på lang, og jeg tror at jeg taler for alle når jeg siger at det var HÅRDT.
Vejrguderne viste sig ikke fra deres bedste side, og jeg formåede personligt at løbe hele mit løb i en god gardin tordenbyge - bare spørg dem der var tilskuere om det var vådt og koldt. Jeg startede egenlig meget fint ud - stille og roligt med fin kontrol, men efterfølgende storbommede jeg et langstræk. Fandt derudover aldrig rigtig energien, og den power jeg ellers har haft følelsen af at have hernede i bakkerne kom aldrig. Måske fordi jeg lige har været syg, eller også har jeg bare ikke ramt dagen? Så for mit vedkommende blev det en lang hård kamp for at komme igennem en bane, der ellers var utrolig lækker rent teknisk.
Humøret røg dog helt i vejret, da Ida IGEN gjorde det, og minsandten gik ind og tog guld - fantastisk. Og ligeledes blev stemningen løftet endnu højere i danskerlejren, da Søren bobach gik ind og og tog sølvet. Og som om det ikke var nok, fuldendte Rasmus Thrane succesen med en 5. plads. - Hvilken dag. Fantastisk at være dansker.
Nu glæder vi os over dem der har haft succes, og ser frem mod kvalifikationen på mellemdistance torsdag. Jeg glæder mig ihvertfald personligt til at tage revance.
Ses senere, og håber i følger med derhjemmefra :-)

 kommentar (0)

 Find tiden - find dig selv!

En lang forårssæson, som alligevel her på det sidste har syntes alt alt for kort, er ovre, - og vi står på trapperne til hvad der for mange er årets største begivenhed - JWOC i Göteborg. Det er her det hele kulminerer, og hvor måneders forberedelser skal gå op i en højere enhed. En begivenhed vi har set frem til i hvad der efterhånden føles som år, er nu reduceret til sølle 11 dage - og tiden føles pludselig alt for kort. Det hele er gået så hurtigt, og pludselig står man med den målrettethed, der har været så kendetegnende for de sidste par måneder i hånden, hvor den nu for alvor er til at tage og føle på.  

De sidste justeringer er ved at blive foretaget, og for mit vedkommende prøver jeg at finde overskuddet i en hverdag, hvor tiden ikke er en egentlig mangelvare - og så alligevel... Eksaminer er ikke hvad der har været mest af, men mangler dog en enkelt på onsdag i næste uge, som derfor har ligget i baghovedet i noget tid nu, - og desværre må siges at gøre det et lille stykke endnu. - Den skal bare overståes, så den sidste mentale energi kan fokuseres 100%. Derudover har jeg - på trods af læseferien, og den derafkommende store mængde fritid, prøvet at ligge min hverdag i faste rammer, og strukturere den således at der er tid og rum til at slappe af. - Få tømt hovedet for alt unødvendigt, samle alle de løse tråde rundt omkring, og ellers bare lægge en masse energi i træningen, samt finde overskud i denne. Det hele bliver bare umiddelbart en smule sværere, når tiden til at tænke og se fremad, reflektere og slappe af, uafbrudt giver anledning til at man bliver mindet om dét - JWOC lige om hjørnet. Det sætter for alvor gang i nerverne, hvilket i grunden er unødvendigt. - Og selvom man glæder sig som et lille barn, prøver man alligevel at holde det lidt på afstand. - Det er alligevel en smule svært at acceptere, at det man har gået og ventet på i uger og måneder, pludselig er så nært.

Føler også at formen efterhånden er ved at være der! - Havde en hård periode efter testløbende, som i søndags blev endeligt afsluttet med en sidste og 7. tur på Jukola. - Fysikken kunne have været bedre, men var efter et par uger med mange og hårde intensive træninger, som man kunne forvente. Havde en god fornemmelse i det tunge terræn, og følelsen af at teknikken er ved at være der er god. Herefter har den blot stået på restitution og kvalitetstræninger, og også næste uge bliver der skåret yderligere af træningsmængden, hvorved formen gerne skulle få det sidste løft.

Det er generelt ret svært at finde sig i at tiden bare går sin gang, uden mulighed for at justere på hastigheden. - Man føler at der er så mange ting man skal nå - så mange løse ender der skal samles, og så alligevel er det hele bare fordi at man glæder sig så afsindigt meget til blot at komme afsted. I forbifarten er én af de ting jeg dog gerne vil være sikker på at have med til Göteborg i rette tilstand, mit sind - mine tanker. - Er de ikke på rette sted, er der ingenting der er. Derfor er det for mig vigtigt at finde tiden til at få stresset fuldstændigt af...                                                         Vi har i det sidste lange stykke tid, arbejdet mere og mere med mentaltræning, og i takt med dette føler jeg også at jeg har fået en langt større indsigt i hvor meget din mentale tilstand egentlig betyder for præstationen. Derfor vil jeg som det sidste bruge energi på at finde mig selv, få tankerne på plads, og derefter går tankerne 100% på JWOC.

Det bliver FEDT!!!

 kommentar (0)