I morgen går starten på mit andet og sidste JWOC i Primiero, Italien. Sprinten er den første distance, og foregår i 2 gamle byer med et enorm deltaljeret centrum, som gør at sprinten absolut ikke bliver nem. Derfor har vi i dag trænet virkelig intens sprint af 5*300-600m intervaller, som skal give os et indtryk af hvor hurtigt man kan løbe uden at skulle stoppe op hele tiden eller bomme. Jeg personligt ser frem til sprinten med spænding, og jeg tror jeg taler for hele holdet, når jeg siger at det muligvis bliver den fedeste sprint nogensinde, med et helt fantastisk setup som italienerne har sat op. Generelt syntes jeg, at italienerne har overgået alle JWOC jeg enten har deltaget i eller været med som tilskuer på, så jeg er helt overbevist om at vi nok skal få en kanon uge, og forhåbentligt også nogle resultater vi kan fejre!
Og så lige en tak til alle medrejsende forældre, kærester, klubkammerater, bedsteforældre, søskende mm. som er taget herned for at heppe på os, det gør at man ikke føler sig helt så meget på "udebane". Tak.
Ja i undrer jer nok over min mærkelige overskrift.... Den hentyder til et væddemål Lars L og jeg havde, hvor jeg skulle løbe under 16:00 på en 5000m inden min fødselsdag, 25.april, og som sædvanlig med 1.5l cola som præmie. Jeg fik aldrig slået den tid af flere grunde, så i dag skulle det være. Det var selvfølgelig også et led i mine forberedelser op med det forekommende JWOC så et godt resultat ville kunne give mig en god fornemmelse med hensyn til det fysiske. Det var en lille skare samlet for at løbe 5000m test bestående af mig og Rasmus Djurhuus som løbere og Lars L som pacer (dog kun 1400m i alt). Desuden løb Signe Klinting intervaller på stadion samtidig. Min bror og min far var der også for at heppe og give tider. Det var fedt ikke at skulle løbe alene.
Nå men med 2 min til start begyndte det så at øs regne og der var en smule modvind på en af langsiderne, men det fik mig kun til at ville kæmpe endnu mere. Razz ville gå efter de 15:30 så jeg tænkte fra start at jeg ikke skulle lade mig køre med ham hvis jeg skulle presse for meget på, men han havde ikke sin bedste dag, så det viste sig at han skulle være en kæmpe hjælp. Tiderne vi endte med at komme rundt på var: Razz: 15:53 (PB) Ras Fol 15:56 (PB). Dette var for fedt da det bekræftede alle mine fornemmelser om, at formen er rigtigt godt på vej.
Dette vil jeg jeg nu bruge fremadrettet, da jeg nu under løbene ikke behøver at tænke på tempo - udelukkende teknik. Så jeg er en glad mand / dreng, men også en meget træt en af slagsen.
Gid min tid bare var kommet 2 måneder før, for så havde jeg siddet og pattet cola nu :)