• MENU >>
• Weblog
• Om Junioreliten
• Hall of Fame
• Arkiv
• RSS Feed

 Nu er vi ved at vaere klar

Nu nærmer det sig, det sjove, og vi begynder at kunne mærke kriller i benene. I dag har vi løbet vores anden træning hernede i de stejle terrænner. Udover de store stigninger oplevede vi i dag også store tekniske udfordringer. Terrænnet i dag var med de mange stendetaljer meget relevant for især mellem og evt stafet. Det var rigtig fedt at føle et flyd i teknikken og få bekræftet at hovedet er klar! Vi fik også lov til at lege lidt Indiana Jones på dagens træning, da vi skulle krydse et stort fossende vandløb/sindssyg flod med vilde sten! Det resulterede i at Zenia fik en glidetur i vandet, da hun måtte erkende at strømmen var stærkere end hende..
På dagens træning så vi for første gang de andre nationer. Det mindede os om at vi virkelig er til JWOC, og at der faktisk er andre end os.I morgen udfordrer vi nordmændene i bowling, og vi ser frem til at smadre dem og vise hvem der bestemmer!
Stemningen på holdet er høj, men stadig seriøs og folk glæder sig til at prøve kræfter med dette års JWOC.  
/ Marie og Zenia

 kommentar (0)

 Vejen mod JWOC

Efter nogle elendige løb til sidste års testløb i Ulfborg, husker jeg, at jeg havde en snak med Lars om, at det nok skulle lykkes næste gang, hvis jeg formåede at udnytte mit fysiske overskud i teknikken. Allerede her startede mine forberedelser så til dette års jwoc i Göteborg. Jeg fik Jan Scheel til at hjælpe mig med min satsning og derudover kom jeg sidste efterår med i junioreliten, der også har været en stor hjælp for mig. Da vi vidste at det var på det tekniske og mentale område minutterne skulle hentes, blev træningsplanlægningen koncentreret herom. Specielt har det tekniske fokus været på planlægning og AS.Målet var at træne dette så meget, så det sidder på rygraden og derved forhindrer evt. stressmomenter under løbet i at forstyrre teknikken.

Når jeg i dag her 8 dage inden det går løs tænker tilbage på hvordan jeg løb orienteringsløb for et år siden, kan jeg se hvor store fremskridt jeg har gjort. I dag er jeg meget mere bevidst om, hvad jeg laver. Jeg ved hvad jeg skal se – ser det – og løber…
Det er enormt motiverende at kunne føle så stor en teknisk fremgang. Pludselig giver de mange timers tekniktræning i regn, sne og stegende sol mening!

På mandag viser det sig så om jeg har fået teknikken til at sidde så fast på rygraden at end ikke stressfaktorerne ved mit første jwoc vil kunne forstyrre mit løb. Jeg ved i hvert fald, at jeg er godt forberedt og er bedre løbende end nogensinde. Så må vi jo se hvor langt det kan række.

Så giv mig kortet og lad mig komme af sted!

 kommentar (1)

 Silva Junior Cup

Så er sæsonen endelig startet, og weekenden d. 12-13. april bød på årets første konkurrence med juniorlandsholdet; Silva Junior Cup i Uddevalla. Ugen forinden havde jeg travet Roms gader tynde på studietur og kun fået tid til to mindre løbeture, så pga. den halvdårlige opladning valgte jeg i samarbejde med Jan Scheel, at fokus for weekenden skulle være at opnå den gode følelse og være opmærksom på, hvordan jeg opnår denne. Så måtte tiden vise, hvilke resultater dette kunne bringe i det stærke felt.

Fredag aften holdt Mads et oplæg om, hvordan vi kunne forberede os på diverse forhindringer, der kan opstå ved at have tænkt situationerne igennem. Men lørdag morgen vågnede vi op til en forhindring, som ingen af os havde forudset; En masse sne! Ikke noget hit, og der skulle kæmpes lidt for at holde motivationen oppe. Specielt efter at vi på stævnepladsen fik af vide, at løbet blev aflyst som tællende til juniorcuppen. Ude på den 7 km. lange bane med kun 11 poster kunne jeg mærke, hvordan spændingsniveauet langsomt dalede og præstationen blev derefter.
Søndag bød på mellemdistance, sneen var forsvundet, og jeg var meget opsat på at løbe et godt løb efter gårsdagens skuffelse. Starten gik og teknikken flød – men efter post 7 havde vi et halvlangstræk over en meget tung mose, hvor jeg får brugt alle mine kræfter, og mit overskud forsvinder, hvilket gør, at jeg kommer bagud i min orientering og smider næsten 3 min på den sidste del af banen. Selvom det var vildt surt, var jeg rimelig tilfreds med mit løb og vigtigst af alt: jeg opnåede den gode følelse, som Jan og jeg havde snakket om, og som jeg kan bruge, når jeg om godt en måned står på startlinjen til Testløbene i Göteborg.

Udover erfaringerne jeg fik fra konkurrencerne lærte jeg en del af Mads og Lars' oplæg omkring bl.a. ens tilstands betydning for succes. Vi fik alle den opgave at finde et dyr, der matcher den måde vi gerne vil løbe orienteringsløb på. Når vi så løber et orienteringsløb, er det meningen at vi skal tænke på dette dyr og opnå den ønskede tilstand. Samtidig fik vi lige genopfrisket vores dyrviden  Denne øvelse synes jeg kendetegner den danske juniorgruppe ret godt: nytænkende og kreativ!

 kommentar (3)