At väre til et mesterskab er altid stort. At väre til dette mesterskab har väret rigtig stort. Holdet består af 12 fantastiske unge mennesker - og de 8 af dem har väret en tur omkring podiet.
Jeg sad i min Toyota Carina igår på vej hjem fra stafetten. Temaet fra TOP GUN kom ud af höjtalerne og löberne sad stille i bilen efter en orienteringsfest. 5 löb, 4 medaljer, 8 på podiet, gläde, skuffelser, spänding, våde öjne, smil.....Der var det hele. Hvilken dag var bedst? En mandag med Emmas fantastiske guldmedalje - helt uventet. Og 5 piger i top 20 (?). Var den en torsdag med Sören og Signes fremragende prästationer på mellem? Var det at se löberne gennemförer den sväreste og tungeste junior-VM lang bane siden VM i Finland i 1992? Var det stafetten med pigernes sölvmedalje og drengenes 6.plads?
Det var ingen af delene. Den störste oplevelse i denne uge var holdet. Jeg stod med Julie og modtog löberne hver dag. Og hver dag blev jeg bekräftet i hvad der skaber resultater. Positiv orientering. Alle - uden undtagelse - var offensive efter målgang. Uanset resultatet. Löberne fandt ikke undskyldninger frem - eller forsögte at bortforklare noget. Man hörte " jeg löb sku godt - fedt terrän" eller " jeg kunne ikke få det til at stemme - men hvor var det et fedt kort." etc.
Den succes holdet har haft i denne uge skyldes to ting. For det förste deres attitude i denne uge og i forberedelserne. Altid villige til läring. For det andet den grundige forberedelse de har väret udsat for. Positiv orientering og grundig forberedelse skaber resultaterne.
Og så er der jo lige en 3. ting der var med på vores side. Tilskuerne! Emma og Sörens individuelle medaljer blev vundet på de sidste meter i spurten. Tak til de danske fans - sekunderne er jeres!
Positiv orientering er vejen frem!
Igen var stævnepladsen fyldt op med danske fans - og igen fik de en nervepirrerende afgørelse på opløbet. Emma vandt med et sekund - Søren tog bronzen med 2 sekunder. Begge blev de båret frem af danske fans - TAK for det - I fortjener medaljen for bedste fan-gruppe! Søren lå nummer fire på sidsteposten - 7 sekunder fra bronzen og han vinder strækket med fire sekunder!
kl. 15.55 løb en fuldstændig brugt Søren over målstregen - alle muskler blev brugt til bristepunktet og Søren kastede sig inder over stregen med 3 sekunder op til sølvet og 2 sekunder ned til fjerdepladsen. I et utrolig tungt terræn og på en fantastisk teknisk krævende bane formåede han at følge sprintmedaljen op. Dybt imponerende!
Signe Klinting sluttede som 7'er efter et godkendt løb. Hun havde mere i posen, men lavede ingen store tekniske fejl og det rakte til den 5. danske top 10 placering. Rasmus Thrane kørte igen en sikker top 30 hjem - han havde et godt løb og var tilfreds med dagens indsats.
Stemningen i gruppen er rigtig god - alle er i godt humør - trods nogle meget krævende dage. Imorgen er der hviledag - vi tager her en bådtur i det fine vand omkring Göteborg.
Tak til de trofaste fans - keep on rocking!
Julie og jeg ankommer som de første på stævnepladsen - klokken 11.15 sætter vi flaget op, får styr på mad, grej, telt og vi når lige en bid mad inden vi går ned mod de utrolig mange danske fans. Flere danske fans end svenske - og hvilken lyd de laver - råber - hepper og er optaget af sprinten. En perfekt ramme er sat for en stor dansk dag. Lars og Sune har starten. Løberne er i de bedste hænder. Holdet er forberedt – vi har gjort hvad vi kunne. Lad gamet begynde.
Zenia krydser målstregen i et godt løb. Hun er glad, smilende og virker helt cool. Jeg tænkte dette kunne være en top 20 - med mere end 80 i skoven endnu, så turde vi ikke tro på mere. Pludselig råber og skriger danskerne - larmen er til ære for Emma, hun stormer i mål mod bedste tid - hendes lange ben krydser målstregen - og hun går lidt forlegen hen til speakeren. Zenia og Emma ligger 1 og 2. Frk. Klingenberg er smilende som altid. "Det var bare rigtigt sjovt" siger hun efter et interview på engelsk.
I mellemtiden er Boesen gået i mål i en meget stabil VM-debut. Jeg siger tillykke med første VM-start til ham, han smiler og siger " Det var sjovt - jeg lavede ingen fejl". Marius kommer i mål - og straks efter målgang går han igang med en analyse af kortet, banen og præstationen. " Det var sku okay - men for fan' man skal løbe stærkt " var hans første kommentar. Folino og Kragh går i mål til larmen af alle de danske fans.
Som tiden går på pladsen, så bliver de to danske pigers tider bedre og bedre. Ida og Signe kommer ind efter nogle rigtig gode løb, 4 piger i TOP 15. Maja kommer aldrig rigtig ind på kortet. Hun slutter som 11. bedste. 5 i top 20 – hvilken holdpræstation.
Søren starter – minutterne går – første radiotid tikker ind. 2 sekunder efter førende Kodeda. Fantastisk. Jeg ved hvor meget netop dette løb betyder for Søren – 7 meget nervepirrende minutter går. Pludselig kommer Søren hamrende. De danske fans larmer – skriger og råber. Søren kaster sig over stregen. Bronze – sølle 7,7 sekunder fra guldet. En helt cool Søren rejser sig og siger ” det var dette jeg ville” – jeg forstår manden.
Kl. 20.50 træder Emma op på den bedste plads. Nationalsangen lyder og der er fugtige øjne rundt omkring. Få minutter efter får Søren bronzen om halsen. Fantastisk.
Tak til holdet – Vores nervesystem virker!
Tak til alle danske fans – Emmas forspring på 1,6 sekund er jeres!
Alt afhænger af de øjne der ser det - sådan er det med det meste - om det er Muhammedtegninger eller o-kort. O-løberens kulturelle linse er afgørende for præstationen, da linsen kan være med til at forbedre eller forværre præstationen. Men hvad består denne linse af?
På tegningen herunder ses et øje. Igennem dette øje ser o-løberen skovens træer, bevoksningsgrænser, moser, stier etc. Disse billeder af skoven skal overføres til kortet, således at kort og terræn passer sammen. Igennem øjet er skåret to linier – den første linie repræsentere mellemrummet mellem det sete og det fortolkede. Det sete, altså selve skoven, tolkes igennem linsen og danner grobund for en fortolkning, der er skabende for nogle (hurtige) handlinger (ex vejvalg og bevægelse i terrænet). Problemet opstår når der ikke er overensstemmelse mellem den sete virkelighed og handlingen (og hermed beslutningerne). En forkert fortolkning opstår når tolkningen af terrænet er upræcis. Beredskabet er ikke til stede hos udøveren. Er tolkningen rigtig, så har man lært at tolke lige netop dette terræn, og man har lært at kaste sine danske linser væk, og påmontere sig nogle litauiske, svenske eller tjekkiske linser. Og heraf opnår man de rigtige handlinger. Men dette kræver tid i det pågældende terræn og mange refleksioner over ”hvad man tænker”- arbejdet gøres ikke ved tid alene. En bevoksningsgrænse har måske 30 forskellige udformninger i virkeligheden, mens symbolet på kortet er ens på alle kort. Løber man således i Sverige med et dansk billede af en bevoksningsgrænse, så er faren at man tolker terrænet forkert og heraf tager de forkerte beslutninger

I dansk terræn er der hos den kyndige (danske) løber overensstemmelse mellem det sete og det tolkede, således træffes de rigtige beslutninger og der kan løbes fejlfrit. Problemet med den kulturelle linse er når man tager disse danske øjne med til Litauen, Sverige eller Tjekkiet, så passer fortolkningen af det sete ikke, og der analyseres forkert og er analysen forkert, så træffes der ikke de optimale beslutninger. Det er derfor det er så utroligt afgørende, at man har en bred erfaring i udenlandsk terræn, så ens forståelse af andre (kulturelle) landskaber kan give de korrekte analyser. Man kan fint gennemføre et løb i en fremmed skovkultur, men man kan ikke gøre det hurtigt og optimalt. På sprint er kortnormen og bybilledet/ parkbilledet dog så ens i dens udformning, at det her ikke er så afgørende som i en traditionel skov.
For at præstere optimalt, og kunne være med i toppen, så gælder det om at gå fra en intellektuel præstation, hvor man tolker intellektuelt og reagere igennem langsommeligt tankearbejde (ved at resonere over terrænet) til en intuitiv præstation, hvor man ser terrænet og kortet og man tolker så hurtigt, at handlingerne springer frem med det samme, og dermed skal der kun anvendes tankekraft til at bevare koncentrationen og flowet, og ikke til at fortolke for øjet ukendte skovgenstande. Manglende resultater på diverse konkurrencer kan således skyldes to ting, enten en for ringe form eller en for dårlig kulturel linse.
Alt afhænger af de øjne der tolker – derfor: lær’ at tolke kort!
Succes afhænger af det antal ubehagelige samtaler man tør tage med sig selv og andre. Når det gælder den teknisk rene præstation, så handler det om teknisk indsigt på to områder. Mental indsigt i egne evner - eller mangel på samme og indsigt i det pågældende terræn. For at opnå disse indsigter arbejder vi i junioreliten med to elementer. Huskelister og TTS.
Huskelisten er en terrænspecifik tjekliste der skal laves i ugerne inden JWOC - på denne liste er opstillet 3-5 tekniske "vigtigheder" der er centrale for den gode præstation. Dette kan ex være:
Derudover kan listen rumme mere personlige vigtigheder. Meningen med disse lister er, at de skal danne rammen om den teknisk rene præstation, og skal hjælpe med at automatisere tankeprocesserne under et vigtigt løb.
TTS er takniske-teknik-stop. Her skal man reagere på nogle signaler og stoppe fejlen "lige inden det blir en fejl". Dette kræver at man acceptere det - ofte negative -signal man får fra kroppen eller fra hovedet. Hovedet og kroppen er sådan struktureret, at de negative signaler kroppen får, oftest har en positiv intention. Men det gælder om at turde reagere på dette signal og finde den positive intention. Bliver man stresset under et løb eller løber man pludseligt meget langsomt og har mange kort-kig, så er det et negativt signal, "der vil os noget" - det har en positiv intention, nemlig: "Stop-op - få kontrol igen". At løbe uden at reagere på disse signaler er at overgive sin teknik til tilfældigheder. Men det kræver mod at reagere på disse signaler, da man skal turde stoppe og få kontrol igen.
Herunder ses at accepten af fejlen for sent. Allerede da signalerne mærkes første gang, skal man samtale med sig selv over spørgsmålet " Hvorfor får jeg disse signaler?" Oftest fordi man er ved at "komme ud af kontrol" - ved rette træning kan man finde rytmen igen i løbet af få sekunder.
