Ida, Thrane og Søren. Tre danskere på podiet på kongedistancen LANG! Os som allerede nu er tilbage på hotellet og kun har kunne følge den spændende afslutning på computeren, er fuldstændig oppe og køre, og stemningen er nok endnu vildere ude på stævnepladsen i den danske lejr. Det er så sejt!
Det har været en ret vild dag, så jeg vil prøve at give et fyldigt referat af den, så i derhjemme i Danmark måske også kan mærke noget af stemningen :)
00:02 Luften er lummer, himmelen bliver lyst op af lyn og tordenbrag ruller ind over Fiera. Vi sover. Vores kroppe lader op. I morgen skal vi løbe langt!
06:30 Jeg vågner, og for første gang er det ikke morgenmadssult, men alarmen på mit ur som vækker mig. Morgenmad, optapning, pakke taske, morgenmad igen - afgang!
9:45 Sammen med Kragh og Zenia stiger jeg på bussen, som skal kører os til Passo Rolle. Da vi tidligere har boet i Passo Rolle kender vi turen rigtig godt, og er alle nogenlunde afslappet.
11:36 Fin stemning i startområdet. Hilser på lette, newzealænder og tjekke og går på toilet for fjerde gang.
12:19 Jeg siger farvel til Lars. Jeg har forklaret ham, at jeg vil løbe langdistancen, som var det en træning (for det er det jo i bund og grund også). Lars siger god for den, og jeg kan mærke at der er styr på nerverne :)
12:25 Jeg tager kortet, planen er klar: teknisk, med sikker attack strategi - kompas.
12:28 Jeg er næsten ved 1'eren, laver en lille fiskekrog. Klipper.
12:35 På vej til 3'erne. (Plan: krydse to grøfter, op på den store udløber, se den store sten, ned til punthøjen) Kommer op til den store sten, og ser er jeg er tæt på et grønt område. Forvirring. Stres. Flue i flaske og minutterne løber. Tilbage til sten -> post!
12:40 Har fundet 5'eren efter noget besvær. Tænker: Get yourself together lad. Kører resten af banen i truckertempo, med fin planlægning og udførsel.
12:56 Regn, lyn og torden. Jeg føler mig vild, mindes ikke at jeg nogensinde har været så gennemblødt på et orienteringsløb. Kommer til væskeposten, men drikker ikke. Regnvandet løber ned over mit ansigt og ind i min mund. Det smager af salt... FOKUS!
13:28 Løber op igennem opløbet. Glæder mig til at klippe sidsteposten. Jeg er tilfreds med størstedelen af banen, og kan se at jeg ikke ligger vildt langt efter de førende. Det regner stadigt voldsomt, og der er ingen steder man rigtig kan komme i læ og blive tør og varm. Jeg klæder om, så hurtigt jeg kan og løber mod bussen. Passerer start og kan se gennemblødt Ida Bob løbe mod pre-start - GO GET THEM!
14:06 Falder i søvn i bussen. Vågner op 50 min senere i svedigt elka regntøj. Stiger af bussen i Fiera. Temperatur: 22 grader, sol :)
15:15 Tilbage på hotellet. Fyre op for "live results" med Stine og Marie. Jubel da vi ser at Ida vinder og Thranen og Søren Bob begge løber stabilt til podieplaceringer. Vi farer rundt i byen for at finde snor og balloner - det her skal fejres!
17:30 På værelse 407 ligger 50 oppustede balloner. Vi binder dem sammen og hænger dem op i indgangen til hotellet, efter med begejstring at have forklaret den italienske receptionist at DENMARK IS WINNING!
Resten af denne dag og resten af denne uge bliver en fest! I aften er der price giving for både sprint og lang, 5 gange skal vi se danskere på podiet. Hvidt, rødt, jubel!
Vi har hviledag i morgen, og jeg vil bruge så meget af min energi som muligt på at samle tankerne om mellemdistance kval. Jeg vil gerne løbe mellemdistancen med den følelse, jeg havde på de sidste 2/3 af banen i dag. Det bliver sjovt - Jeg glæder mig!
I går blev den officielle åbningsceremoni for JWOC 2009 afholdt i centrum af Fiera de Primiero. Nu er Junior VM i gang! Der er godt 3 timer til at de første juniorer løber afsted på sprinten, og adrenalinen kører allerede i rolige impulser gennem min krop. Den første bølge af spænding skyllede ind over mig i går, da vi løb sprinttræning. Fem intensive sprinter på mellem 400-600 meter som skulle løbes med fuld koncentration - 100 % fokus på teknikken! De små Italienske byer er karakteristiske ved at have et meget irregulært og snørklet vejnet med mange smalle gyder og skumle passager. For at få flyd i sit løb er det helt essentielt, at man laver god planlægning af strækkene og gør det så simpelt som muligt for sig selv. En vigtig ting jeg erfarede i går var, at jeg nok bør skrue mit tempo et par procent ned, så jeg ikke kommer på efterkant i orienteringen. Dem som præsterer bedst i dag, er ikke nødvendigvis dem der er hurtigst, men dem der laver færrest fejl!
Jeg glæder mig vildt meget til at løbe sprinten, og det er mit indtryk at alle andre på holdet også har det sådan. Der er en ganske særlig stemning, ikke kun her på hotellet, men i hele byen. Fiera summer af orienteringsløb, overalt er der plakater og bannere, og uden for mange spisesteder og hoteller hænger fine o-skærme. I bymidten hænger hundredvis af små flag på snore fra lygtepæl til lygtepæl. Italienerne er generelt rigtig flinke og hjælpsomme, også selvom mange af dem ikke forstår eller taler særlig meget engelsk. Går man en tur i byen, kan man ikke undgå at møde løbere fra andre nationer, og fra balkonen på vores værelse kan vi vinke over til både irerne, newzealænderne, svenskerne og kroaterne. Så selvom nationerne er spredt på mange forskellige hoteller, er der alligevel meget kontakt mellem alle os løbere :)
Der er ingen tvivl om at denne uge bliver et brag af en orienteringsfest. Scenen er sat, stemningen er i top, vi er klar til at fyre den af!
Nu ligger JWOC lige om hjørnet, og om få dage befinder vi os alle i Göteborg, klar til at fyre den af, i de fede og meget teknisk krævende terræner. Det er dejligt at have noget at se frem til i disse dage, som har været ret triste for mig. Jeg måtte for få dage siden sige farvel til HNIE. Det fantastiske sted, som har været mit hjem i år. Det har været hårdt, men heldigvis kommer jeg til at møde rigtig mange vennerne mange gange ud i fremtiden, både i og uden for skoven. For mig efterlader et endt efterskoleophold ikke kun gode minder men også en masse stærke venskaber, som jeg sætter uendelig meget pris på.
Jeg har været i Sverige utroligt mange gange, og alene omkring Göteborg har løbet næsten 20 gange, så jeg burde være godt rustet til at møde de terræner, vi skal op og konkurrere til JWOC. Og dog ved jeg, at løbene til JWOC på ingen måde bliver, som nogle andre løb jeg før har været med til! Dette er mit første WM nogensinde, og selvom jeg prøver at være meget afslappet omkring løbene, kan jeg ikke lade være med at føle et vist pres, om ikke fra andre, så fra mig selv. For jeg ved godt, jeg kan! Jeg har tempoet og jeg har også den teknik, der skal til for at løbe et rigtig godt løb. Men har jeg nu også evnen til kombinere de to ting, netop når det sidste ’bip’ lyder og jeg løber i skoven? Kan jeg bevare fokuset, og lade være med at tænke på dem, der venter i mål, men i stedet koncentrere mig 100 % om det jeg laver, og derved præstere mit bedste? Dét og mange andre spørgsmål får jeg svar på inde for ganske få dage.
For mig handler JWOC i år i høj grad om at lære, hvordan det er at deltage i et så vigtigt løb, som et verdensmesterskab må siges at være. Hvordan er stemning? Hvordan føles presset? Hvem er de andre? Forhåbentlig får jeg mig en masse erfaringer, som jeg kan ruste mig med, hvis jeg senere skulle være så heldig at få lov at deltage i et mesterskab med Junioreliten.
Jeg og de andre fra JWOC-holdet kan helt sikkert forvente at få en masse opbakning fra vores venner og familie. Junioreliten er nemlig ikke de eneste fra Danmark, der drager til Sverige på fredag. Alle Danmarks øvrige juniorløbere + U2'erne fra Sydkredsen skal til Göteborg og løbe publikumsløb, og jeg ser frem til at møde dem alle på stævnepladsen til alletiders o-fest!
Vi ses i skoven.
Sommerhilsen fra Emma K