• MENU >>
• Weblog
• Om Junioreliten
• Hall of Fame
• Arkiv
• RSS Feed

 Los Photos

Hej folk
Der er billeder taget af mesterfotografen på denne hjemmeside:
http://picasaweb.google.dk/tutzon/JEC2007

enjoy
Line og resten

 kommentar (0)

 En lang og frustrerende tid!

 

Som nok de fleste ved har jeg ikke været løbende det sidste stykke tid. Det er nu i dag 30 dage siden jeg har løbet min sidste træning. Siden da har den stået på alternativ træning. Det hele er meget svære og kræver mere overtalelse af sig selv end den daglige løbetræning. Når man elsker og brænder for at løber er det ikke sjovt når det bliver taget fra dig. Jeg prøvede præcis det samme for 2 år siden. Denne gang troede jeg bare at det hele skulle blive meget lettere. Men det har det vist sig at sådan skulle det ikke gå. Jeg var noget hurtigere til at komme i gang med den alternative træning end sidst. Den gang viste jeg til gengæld forholdsvis hurtigt hvad det var og hvor længe det skulle stå på. Nu er situationen noget helt andet. Der gik bare 2 dage fra at jeg var sikker på at der var noget galt til at jeg var til undersøgelse på IMT, men derfra og til nu er der gået 4 uger uden at få svar på hvad jeg fejler. Diverse undersøgelser uden svar. Et røntgenbillede der viser en utydelig knoglefacie, to ultralydsscanninger der viser det samme som røntgen, men den ene af dem viste også noget mere mærkværdigt, to hvide klatter som flød rundt mellem to at mellemfodsknoglerne. Det mest spændende ved disse to hvide klatter er at eksperterne ikke har nogen ide om hvad det er. Til sidst har jeg været til scintigrafi her i onsdags. Blev lovet svar i løbet af de to kommende dage, men jeg har endnu ikke fået det, lidt frustrerende. Ikke mindst er juniorlandstræneren begyndt at betvivle at det er et træthedsbrud som vi ellers her troet det var. Så nu går jeg i uvished og venter på at få et svar, ikke mindst på hvad det er så jeg ved hvordan det skal gribes an, men også så jeg kan få at vide hvornår jeg kan få lov til at røre mig på den måde jeg sådan elsker. Ved at bevæger mig rundt i den dejlige skov og finde poster som jeg sådan savner. Da jeg var på IMT anden gang fik jeg at vide at jeg kunne regne med 3-8 ugers pause. Nu er der gået knapt 5 uger som jeg tidligere har nævnt uden at vide hvad jeg fejler og hvornår får jeg det at vide?

 

Vil bare gerne vide hvad fremtiden bringer så jeg kan begynde at glæde mig til at få lov at løbe. Jeg skulle jo gerne have en god vinter træning inden jeg træder ind i seniorrækkerne her til nytår. Og ingen ved om jeg når at blive klar til den tur som jeg har gået og glædet mig så meget til lige siden Junior-VM, nemlig turen til JEC og Frankrig. Utrolige udfordrende terræner som jeg hellere end gerne vil ned og udfordre. Jo svære desto bedre, vil jeg gerne sige. Så efter at have set de terræner der nede bliver jeg nød til at kigge forbi før eller siden, håber på at det bliver denne gang. Men hvem ved? Frustrerende!

 

 

Kærlige hilsner

 

Christian Bobach

 

 kommentar (0)

 I går(mandag)

Dagen der stadig ikke er gået helt op for mig.

Endnu engang inden for to dage skulle jeg starte som 3. sidst. Dette er der både fordele og ulemper ved. For at starte med ulemperne først; morgenmaden slutter for tidlig i forhold til hvad du gene vil have, men du føler stadig ikke for at spise den store frokost inden løbet. En anden ting kan være tiden ved start, men dette kan både være for og i mod. Det kan være svært at slå tiden ihjel, men samtidig giver tiden ved start dig muligheden for at tænke alle facetterne igennem endnu engang og du får mulighed for at bearbejde indtrykkene fra warmupmappet bedre. Jeg vil betragte tiden ved start som en fordel, nu efter jeg har prøvet det.

Denne dag med dette løb skulle vise sig at blive den største i mit liv indtil nu. Har stadig ikke fattet hvad der er sket og nu jeg sidder og skriver dette indlæg er det så småt ved at gå op for mig. En drøm der har levet i mig de sidste mange år. Der skete så mange ting og gik så mange drømme i opfyldelse i går. Den drøm som har været der så længst, som gik i opfyldelse, var drømmen om at opnå det perfekte løb. Det var ikke det perfekte løb, men utrolig tæt på. Endnu tættere end det jeg hidtil har betragtet som mit bedste løb, mellemdistancen i Schweiz 2005. Den anden drøm var at løbe godt i Australien og vise de andre nationer at Danmark kan begå sig blandt bedste. For det tredje lykkedes det for mig at få den medalje jeg har gået og drømt om siden sidste års to podie placeringer.

Sidste år fik jeg klumper i halsen hver gang jeg tænkte tilbage på langdistancen. Fordi jeg egentlig havde fået at vide at jeg ikke skulle regne med at komme med, pga. den skade som lars også omtaler. Nu mens jeg sidder og skriver dette og tidligere da jeg sad og snakkede med lars, var det ikke bare klumper i halsen men også tåre i øjnene der kom frem. Dette er en stor drøm der er gået i opfyldelse.

Men ikke nok med det, jeg er klar for at kæmpe videre for mere metal til mit elskede land, Danmark!!

 kommentar (0)

 Nu er det to dage siden det hele startede.

Efter to år hvor tankerne, mere eller mindre, hele tiden har flaksede omkring et junior vm i Australien. I Schweiz i 2005 så jeg de første kort her nede fra. Jeg så straks at det var noget for mig. Så efter et vel overstået junior vm i Schweiz tog jeg fat i far og mor, for at få dem til at finde deres kort fra 1985 frem til mig. Siden da har kortene enten hængt på vægen over min seng eller ligget i min australiensmappe.

I søndags skete det så, junior vm 2007, Dubbo, Australien, var i gang. Mit længe ventede store mål. Det skulle denne dag vise sig at sprinten nu også er blevet en af de distancer jeg formår at præstere på. Jeg har aldrig rigtig følt for sprint distancen og har altid haft problemer med at få presset farten op, på det niveau hvor den skal være. Så efter nogle samtaler med lars fandt vi frem til en mulig taktik. På holdmødet lød det at vi burde løbe 2 % under max på de første par poster, men lars gav mig den ordre at jeg skulle løbe på max hele vejen, i og med jeg har problemer med at få farten op. Ud over det lød taktikken på at gå efter udenomsvejvalgene, for at koncentrære mig om at presse tempoet. Den første del af banen var teknisk krævende og jeg stresser lidt og fik ikke helt det flyd som jeg gerne ville have. Efter at have nået den foran startende ved 7. posten fik jeg bedre flyd. Fra publikumsposten og hjem entrede banen karakter og blev lettet oteknisk. Ikke så mange bygninger, retningsskift og mennesker. Her blev det enkel stivejvalg, og det gjaldt om at holde højt tempo. Jeg føler at den taktik jeg sammen med lars havde lagt forud for sprinten var den helt rigtige for denne sprint og den har en stor del af betydningen for resultatet, sammen med kommentaren jeg fik på publikumspassagen; ”Hold højt tempo”. Det ender jo som de fleste allerede ved med en plads på podiet med en delt femte plads, 1 sek. fra fjerde pladsen. En god start på en vm uge med en podium placering på en distance jeg aldrig har, kunne få det til at fungere på. Det var endnu en god guidline for hvor formen er.

 kommentar (0)

 Christians dag

I dag har været endnu en fantastisk dag! Der var rigtig mange fine danske præstationer, hvor den den største blev leveret af Christian med et ”almost perfect” løb. Ude ved starten var det en fornøjelse at følge Christian’s opladning til dagens krævende distance. Som tredjesidststartende var der god tid til at samle tankerne og gøre sig klar til løbet. Startområdet var næsten tomt, og det var næsten symbolsk for den ro, som han udstrålede. Det var utvivlsomt en dag, som han havde set frem til i lang tid. Heldigvis kunne jeg på trods af en 50 min. transporttid (!) nå om til målområdet og følge den nervepirrende afslutning. Det var uforglemmeligt!  

Min gamle Danmarks-kasket fra mit eget junior-VM i 1990 dukkede også op på stævnepladsen. Den blev i sin tid foræret til den australske løber Jason McCrae, som er speaker her til junior-VM. Jason havde den på i speakertårnet de sidste 10 minutter af Christian’s løb med et ønske om at det måtte bringe held på den sidste del. Det gjorde den så, da Christian skubbede australiernes eget medaljehåb Simon Uphill ned på fjerdepladsen. Stor gæstfrihed ! og herligt gensyn med hatten 17 år efter.   

Her følger lidt billeder fra dagens præstation: 

5 sekunder til fremkald i startboksen. Der er overskud til at smile.

Anden passage af stævnepladsen med ca. 13 min. igen. Fart og koncentration.

Dobbelt dansk islæt: Vores mascot og Norges træner Kenneth Buch.

 kommentar (0)

 JWOC sprint set fra starten

Kl. 6.15: Vækkeuret larmer. Det er en råkold og regnvåd morgen at stå op til. Op og få vækket de tidligst startende løbere. Morgenmad og sidste kontrol om alt var med i tasken: Brystnumre, SI-brikker, bagagetags, tape, ekstra kompasser, løbetøj m.m. Ind i bilen sammen med 5 danske løbere og ud til Western Plains Zoo, som er løbsområde. Check-in, studie af startområdet og opsætning af en masse Dannebrog, så alle kan se at dette er dansk territorium. Stemningen i teltet er positiv og seriøs samtidig.

Kl. 9.38: Afgang for Marie som første dansker. Derefter går det slag i slag. Hver løber med sin rutine. Blikkene fortæller, at det er nu det gælder. Spørger til hvad deres plan er. Ekstra opmærksomhed omkring Søren’s fod. Opvarmningen ser fin ud, så derefter er beslutningen hans alene. Kan svagt høre speakningen fra målområdet. Det lyder som om Rico er med fremme og Maja kommer ind som 3’er – yes! Christian sendes af sted som sidste dansker. Derefter er det blot at tage til målområdet og høre hvad resultatet blev. Blev modtaget af storsmilende Julie og Lars. Aaah, det var en god start. Her er lidt stemning fra starten:

 

Rico smiler til Skørping Stiftstidende's udsendte medarbejder.

Maja i startboksen med 3 minutter til afgang.

Western Plains Zoo er fyldt med farlige dyr - her ses et af de vildeste til venstre.

 kommentar (0)

 Endelig er JWOC officielt i gang

Så kom dagen hvor åbningsceremonien var på programmet! En dag de fleste har set frem til, for så er junior vm rigtig i gang. Som altid startede dagen med modelevent, som var en dejlig lille tur i skoven for alle bortset fra Søren der var uheldig. Jeg fik set en meget lille kænguru, der desværre ikke ville med tilbage til hotellet…

Åbningsceremonien startede med at vi i optog gennem Dubbo by. Der var høj stemning og nationalmelodien blev også sunget. Vi gik til RSL Auditorium hvor borgmesteren og IOF præsidenten bød os velkommen. Desuden var der underholdning i form af traditionel sang og dans.

Line

 kommentar (0)

 Nu er der kun en dag igen....

Så har vi forladt det kolde Orange og er ankommet til Dubbo. Træningslejren er vel overstået med en masse input omkring terrænet, kortene og hvilken teknik, der skal anvendes. I dag var der så Model event, som i vid udstrækning bekræftede de foreløbige indtryk. Skulle man pege på noget, så var det måske lidt mere stenet. Nedenstående billede er fra dagens træning.

 

 

Generelt er alle danskere nu klar til de kommende dages konkurrencer. Eneste tvivl er Søren, som var uheldig at vrikke om. Hvilke konsekvenser det får, er for tidligt at sige. Men ellers glæder vi os til at se, hvad de australske arrangører har tiltænkt løberne. Vi ved i hvert fald at terrænerne er jomfruelige, så der er ingen gamle kort at studere. Lad konkurrencerne begynde. Må de bedste vinde - og lad det gerne blive en dansker

 kommentar (0)

 Stafettræning.

Efterhånden har vi fået gennemført en del træninger i terrænerne omkring Orange. Det har budt på lidt af hvert, såvel i terræntype som i træningsform. Vi er nu gået over til kun at træne en gang om dagen, og dagens pas var stafettræning med Norge i Gumble Pinnacles, et hurtigt og detaljeret terræn et godt stykke væk fra civilisationen. På billederne ses Signe (tæt på og på lang afstand) samt Rico og Anders. Der blev vist gode takter fra dansk side i en  terræntype, som vi gerne vil opleve igen i næste uge. 

 

 kommentar (0)

 Vandgang med bilerne.

At nå fra en landevej det sidste stykke ind til løbsterrænet kan godt indebære lidt flere udfordringer end hvad vi ellers er vant til. Her er det Julie, som beslutsomt fører en bilerne gennem et vandløb på vej til gårsdagens træning.     

 kommentar (0)

 Begrænset netadgang

Til alle som følger med på bloggen:

Vi er nu på plads med indkvarteringen i Orange. Desværre er der ikke nogen netadgang, hvilket kan betyde færre indlæg på bloggen end tilsigtet. Lige nu er jeg på lånt net ude i byen. Vi håber på trods deraf at kunne levere lidt indlæg alligevel, og håber derefter at der bliver bedre muligheder, når vi på fredag rykker til Dubbo.

P.S: Årstiden er i øvrigt meget dansk i øjeblikket - hvis man ellers kan forestille sig en dag sidst i november: Frost om natten, op til 6-7 grader om dagen, overskyet og regn med mellemrum og så bliver det mørkt kl. 17.15 - og der sker indenfor 10 min! Nyd den danske sommer derhjemme!!!  

 kommentar (0)

 Hold/lægetaske og biludlejning

Ankom vel til Sydney lufthavn. Første opgave: Hvor var læge/holdtasken? Efter en kort søgning blev den fundet under "Baggage service". Den formentlige årsag: Håndtaget var blevet revet af. Næste opgave: Registrering af skade, hvor vi fik et telefonnummer at ringe til næste morgen. Næste opgave: Ud til biludlejning og få flyttet opsamling af biler fra udenrigs til indenrigs, hvor vores overnatning lå placeret. Det var der ingen ben i.........i hvert fald ikke umiddelbart.

Næste morgen. Første opgave: Opkald til "Repair service" et sted i Sydney. "Kom ind forbi med den beskadigede taske, så finder vi en løsning" var beskeden. "OK, vi sørger for at køre forbi". Næste opgave: Opsamling af to 8-personers busser hos firmaet "Red Spot Australia" ved indenrigsterminalen. ”I skal have en bil til 8 og en til 5 personer” kvitterede pigen, da vi gav hende vores referencenummmer. ”Øøøh nej, to gange 8-personers” hævdede vi, og pegede på vores papirer. Efter en del undersøgen i database og papirgransken nåede vi i fællesskab frem til, at der var sket en ombookingsfejl ved flytningen fra udenrigs aftenen før. Da firmaet nu kun havde én 8-personers til sted påbegyndte et langvarigt bil-suduko forhandlings spil med alt fra små biler til 12-personers, hvorunder pigen flittigt ringede til en højere instans i firmaet. Det landede på en 8-personers, en 4-hjulstrækker og en mindre bil, og ingen ekstraudgift for den ekstra bil. Næste opgave: Overdragelse af bilerne. Vi søgte intenst efter skader og ridser og fandt en del ekstra, både ind- og udvendig. Disse blev påført den eksisterende liste. Endelig, 1½ time efter ankomst (!), kunne vi køre fra stedet og tilbage til 12 tålmodigt ventende juniorer. "Red Spot Australia" har følgende slogan: "You're laughing". Fint slogan.

Næste opgave: At finde "Repair service" inde i Sydney. Afsted i karavane, og samtidig tilvænning til venstrekørsel. Repair service var servicemindede, og efter en kort drøftelse af mulighederne tog vi derfra med en spritny og bedre taske. Sådan, nemt og hurtigt.

Alle andre opgaver den dag var (heldigvis) mere forudsigelige.

 kommentar (0)

 JWOC Trøjer

PUHA! Så kom trøjerne fra Ukraine. Og de er fine!

Der er kun en lille tiny stavefejl, som har sneget sig ind et sted i processen, hr. Morgensen. Men det er da i grunden også et fint navn! Det er der ingen der opdager.

I får dem i lufthavnen, så gem lidt plads i kufferten.

Venligst Line og Ukranie.

På billede er det den hotte model Maja, der stiller sit legeme til hjælp(Vi takker):

 kommentar (0)

 Ny rekord, det kører på skinner

I dag, 5 dage før afrejse, havde jeg bestilt et 5000 m rekordforsøg med Lars som assistance. Det var godt jeg gjorde det, for det resulterede i en ny PR på 20.14, 23 sek hurtigere end tidligere. Dejligt skulderklap inden jwoc.

Maja spænede 400 m intervaller samtidig. wow

Så er det intervaller med alle pigerne på tirsdag! det bliver piv-fedt!

 

 

 kommentar (0)

 Count-Down 5 dage

Kære Kong-Allan

5 dage til Australien og benene begynder at føles gode igen. Årets bedste intervaller i går er en dejlig bekræftigelse.

Nu står den bare på jog, intervaller og en enkelt distancetræning indtil vi skal afsted lige om lidt. Glæder mig!

I mens kan man da bare læse eksamen eller se hvordan det går Christian BoB og de andre danskere i Norge, sidstnævnte er nok mest sandsynlig...

Håber du kigger med bag skærmen, når det hele løber af stablen. 

Det er svært at se om du er lammet af skoens aroma eller om du sover . 
    |
    |
    |
\   |    /
    \/

 

 kommentar (0)

 Fødselsdag

Hej,

Vi rejser om under en uge, hvilket betyder i har travlt... med at finde en fødselsdagsgave til mig! Jeg bliver 20 år den 7. juli, dagen hvor åbeningcermonien finder sted. Mange gaver tak! og kage.

- Line

 kommentar (0)