• MENU >>
• Weblog
• Om Junioreliten
• Hall of Fame
• Arkiv
• RSS Feed

 Sølvmedalje på sprinten

Så er jwoc endelig igang, og det var en fantastisk start. Da vi først skulle løbe om eftermiddagen, havde vi en hel formiddag til at gå og glæde os til at komme i gang. Jeg startede sidst i feltet, så jeg havde rigtig meget tid, inden jeg skulle med bussen til start. Da tiden endelig nærmede sig, og jeg skulle afsted fra hotellet, sad jeg og kiggede på de ting, som jeg havde noteret ned om sprinten. Jeg sad helt og kom til at smile, da jeg læste dette, fordi jeg glædede mig så meget.

Jeg stod så endelig på startstregen og skulle i gang med løbet. Da jeg stod der, havde jeg helt styr på min plan, som var at være på forkant og finde et godt flyd, selvom det så betød, at jeg måtte tage toppen af farten.

Jeg fik fulgt min plan super godt og fandt et godt flyd. Jeg stoppede dog op ved nærmest hver post og læste næste stræk, da det var så intenst, at jeg ikke havde tid til at læse forud. Ved posterne fik jeg dog læst strækkene så godt, at jeg havde et super flyd, når jeg først forlod posterne.

Lidt over halvvejs på banen fik jeg en tanke: "Det her går da rigtig godt". Det var et sekund med overskud, og tanken ødelagde ikke min koncentration, som den ellers nogle gange kan gøre. Tanken fik mig til at fokusere endnu mere og have helt styr på teknikken. Det var super godt.

Sidst på banen havde vi en publikumspost, hvor jeg kunne høre danskerne heppe rigtig meget. Jeg vidste dog ikke, hvordan jeg lå, da jeg ikke kunne høre speakeren. Min mor råbte: "Det er en rigtig god tid". Jeg troede dog bare, at det var en positiv mor-kommentar, men det var en rigtig god tid. Og sølvmedaljen var i hus!

Tilføj kommentar