• MENU >>
• Weblog
• Om Junioreliten
• Hall of Fame
• Arkiv
• RSS Feed

 nu er jeg verdensmester!

Nu er det dagen efter langdistancen, og jeg har efterhånden fået fordøjet gårsdagens oplevelser. Alligevel kan jeg ikke helt forstå, at jeg nu i et helt år kan kalde mig for regerende verdensmester på den lange distance.

Da jeg i går tog med bussen til start, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg om aftenen skulle stå med en guldmedalje om halsen. Jeg vidste godt, at jeg med et rigtig godt løb kunne komme på podiet. For at få det gode løb skulle jeg løbe virkelig godt teknisk, vidste jeg. Derfor var min plan, at være sikker på teknikken og lade farten komme, når min teknik ville tillade det.

Da jeg startede min opvarming i går, stod det ned i stænger og det lynede og tordnede. Det var rigtig koldt at varme op, og min motivation faldt et hak. Jeg følte ikke rigtigt, at det var en vm-konkurrence, jeg skulle ud og løbe. Vejret og min motivation vendte dog, da der ca. var 10 minutter til, at jeg skulle ind i startboksen. Regnen stilnede af, og solen kom frem. På samme måde kom min lyst og motivation frem, og jeg glædede mig virkelig til at få kortet i hånden.

Endelig stod jeg så på startstregen, og uret talte ned. Det sidste bib lød, og jeg løb ud på langdistancen.

Den første post fik jeg sikkert, hvor jeg stille orienterede mig frem for at komme godt ind på kortet. Det næste stræk var forholdsvist langt, og jeg skulle løbe på kompasset op mod en stor saddel. Her skulle der bare kæmpes på. Jeg opdagede, at jeg havde fået en bobbel i mit kompas og skiftede det derfor ud med det andet, som jeg havde siddende i bh'en.

Jeg kom ind i et godt flyd fra starten. Til post 4 var jeg dog lidt usikker, men jeg havde luret, at det var et svært stræk, hvor man kunne bomme meget, hvis man ikke var helt med på kortet. Halvvejs på strækket havde jeg ikke helt styr på det, men jeg fik hurtigt rettet op.

På det meste af banen havde jeg et godt flyd, men hvor jeg brugte noget tid ved hver post på at få lagt en god plan. De sidste 5 poster gik rigtig godt teknisk, og der tænkte jeg meget på bare at kæmpe. Ved publikumsposten havde jeg fået af vide, at jeg lå godt med, men jeg vidste ikke, hvad "godt med" var.

Efter 2. sidste posten kæmpede jeg mig op ad en leret strænt og kunne se publikum. Danskerne begyndte at heppe helt vildt. Jeg kunne høre på deres stemmer, at det her var godt. Da jeg kom tæt på dem, fik jeg af vide, at det var guldet jeg løb om. Det var fantastisk at høre, og det gav mig vilje til at kæmpe det sidste. Kort efter jeg var kommet i mål, var det sikkert. Guldet var hjemme!

Det var et super løb jeg havde, dog ikke perfekt. Jeg lavede nogle småfejl, men jeg tror ca. det var et minut i alt. Flere steder brugte jeg sikkert lidt for meget tid på at være sikker, men det viste sig at være det, som kunne betale sig på denne bane. Jeg løb helt, som jeg skulle, og det var en helt fantastisk følelse at lykkes så godt.

Jeg blev fejret super godt atf alle omkring mig, og det var en vidunderlig dag. Og den blev ikke værre af, at Søren og Rasmus T også begge løb helt fantastisk.

 10-07-2009 14:46:50

Hej Ida, Jeg ville bare lige sige kæmpe tillykke. Jeg har nørdet banen lidt - og den var altså ikke for børn... Jeg synes, at det er helt vildt sejt, at du er blevet verdensmester på så hård en bane. Det er også helt vildt sejt, at du har taget medalje på spring og mellem også. Du er virkelig dronningen af junior-VM 2009 :-)) Thomas J

 Sagt af: Thomas

 11-07-2009 17:05:28

Udemærket Ida!!:D det er alt for sejt - og tillykke med stafet medaljen også.. og mellem + sprint!

 Sagt af: Aasøe

Tilføj kommentar

Navn:
E-mail:
WWW:
kommentar:
Pga. mange SPAM kommentarer, skal du skrive GULD i dette felt: